2 digte fra "September i birke ..."


2 digte fra Carl Jóhan Jensens                                                                                       << tilbage

September i birke som måske er blå
the reverend dünn's late september villanelle
du blev en engel. et angstsplittet dyr
og drager for månen en slagtningens aften
en regnbue af skyld, som din gud svor

tilbage blånen af dag. forstillelsen stor.
salmeknurren. ved den låste dør en skraben.
du blev en engel. et angstsplittet dyr.

og tiden skingrer drift. er din sjæl stor
og kold. nej. græd du. begræd denne krøbling,
regnbuen af skyld, som din gud svor.

og tunger flyder ud af hjerter. et kor
af sorte stjerners ursang i vindfangets dyb.
du blev en engel. et angstsplittet dyr

en brise af indsigt kradser sine hundske mærker
med havblik under måne, slagtningaften
og en regnbue af skyld, som din gud svor

så nu, min søde, denne stund, der fór
som et forskud over blå skrænt på hævnen
er du en engel. et angstsplittet dyr.
en regnbue af skyld, som din gud svor. 		tú vart ein eingil. eitt angurklovið djór
og dregur fyri tungl eitt kvøld í skurð
ein regnboða av skyld, sum gud tín svór

enn er ein blái eftir av degnum. glór.
eitt knurr av sálmi. skav við læsta hurð.
tú vart ein eingil. eitt angurklovið djór

og tíðin gríslar síni driv. er sál tín stór
og køld. nei. grát tú, grát henda óburð,
regnboðan av skyld, sum gud tín svór

og tungur flotna út av hjørtum. kór
av svørtum stjørnum syngja frymd í dur.
tú vart ein eingil. eitt angurklovið djór

eitt skilsins gul, sum ríslar sítt hundska klór
við lygnir, ið blika undir mána í skurð
og regnboga av skyld, sum gud tín svór

so nú, mín søta, hesa stund, ið fór
eins og úttøk av hevnd um bláa urð,
ert tú ein eingil. eitt angurklovið djór.
ein regnbogi av skyld, sum gud tín svór
Oversættelse: Erik Skyum-Nielsen Klik her og hør digteren læse op på færøsk .
(Lydfilen er i mp3-format)
the reverend dünn’s concept of God
Gud er Gud,
om så overfladen brister
om knebelen i kronen
og lyset digter klaserne af lave
omkring lampestedet igen.
Gud er Gud,
om så varmen i lagenet kølnes
og barnet skød dødfødt frem
af et svøb af rustrøde folder.
Gud er Gud,
om alle profetier skælver,
om fisken taler,
om kvarterslaget svigter i uret,
om fluen ikke mere kan flyve
og værelset ikke fandtes.
Gud er Gud,
om så narren slår
på strengene
og forstyrrer vævet,
der går gennem
ophavets trådmellemrum.
Gud er Gud,
om så englene falder
og forsvinder ud i det tomme.
Gud er Gud,
om så stjernerne kunne rummes i en hånd
og samvittigheden døde.
Gud er Gud,
om så alt liv gentog sig
og mørket var evigt.
Gud er Gud 		Guð er Guð,
tó at ýtan brestur
um dinglið í krúnuni
og Ijósið yrkir klasarnar av lagi
kring lampustaðið aftur.
Guð er Guð,
um fjálgin í lakinum kalnar
og barnið spratt andleyst
úr reivi av illreyðum legdum.
Guð er Guð,
um forrit øll skelva,
um fiskur talar,
um kvarterslagið svíkur í klokkuni,
um flugan missir flogið
og stovan ikki var.
Guð er Guð,
um fívilin slær
og streingirnir
ørkymla veftin,
ið fer gjøgnum
upphavsins skil.
Guð er Guð,
um einglarnir falla
og hvørva út í tóman.
Guð er Guð,
um stjørnumar rúmdust í lógva
og samvitskan doyði.
Guð er Guð,
um lív alt var afturvend
og myrkrini ævig.
Guð er Guð
Oversættelse: Erik Skyum-Nielsen Klik her og hør digteren læse op på færøsk.
(Lydfilen er i mp3-format)

Tilbage til top