Tidligere udivelser: En linje om dagen må være nok!
En linje om dagen må være nok!
En film af Katrin Ottarsdóttir.
Et portræt af Tóroddur Poulsen (f. 1957), en af de vigtigste personligheder i nyere færøsk litteratur. Han er blevet kaldt Færøernes 'sorte punk-poet', og det er netop hans anarkistiske, eksperimenterende og underfundige tilgang til poesien såvel som livet, der præger hans kunstneriske virke som digter, billedkunstner og musiker.
EKSTRAMATERIALE:
- Tóroddur om litterater, de kristelige, færøsk kaproning og andet godt
- Billedshow med malerier, akvareller og tegninger af Tóroddur
- Tóroddur læser digte og synger og spiller på guitar og salmecykel
- Tóroddur spiser en fiskebolle
Ebbe Iversen i Berlingske Tidende: 
"I den intime portrætfilm ... portrætteres han (Tóroddur, red.) med årvågen lydhørhed af landsmanden Katrin Ottarsdóttir. (...) ... hans (Tóroddurs) digte er skarpe og skrappe, og man kommer til at kunne lide ham i løbet af denne dybt koncentrerede, visuelt krystalklare og underfundigt morsomme film."
Anmeldelse efter filmens premiere 17. sept. 2008 på Den Nordatlantiske Brygge i København. Læs hele anmeldelsen her
Katrin Ottarsdóttir, også født 1957 i Tórshavn, er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole. Hun har bl.a. lavet Færøernes første spillefilm "Atlantic Rhapsody" (1989) og roadmovien "Bye Bye Blue Bird" (1999). "En linje om dagen må være nok!" er hendes anden film i en serie kunstnerportrætter.
Læs mere på www.bluebirdfilm.dk
© Even Monkeys Fall From Trees. All rights reserved.