Aktuelle udgivelser: At danse med virkeligheden

At danse med virkeligheden

Novelleroman af Sólrún Michelsen. Oversat af Kirsten Brix. 125 sider.

Hun var større og stærkere end jeg. Hun trak mig helt ind i rummet med tønderne, pressede mig ind i en krog og sagde, at jeg aldrig mere ville slippe ud. Da jeg græd og råbte, ruskede hun mig og sagde, at hvis jeg ikke holdt mund, så ville hun stoppe mig ned i tønden.
- Vandet er iskoldt, tilføjede hun.
- Føl bare. Hun tog hårdt fat i min arm og holdt den ned i det iskolde, stinkende vand.
- Kan du se? Der er nogen i tønderne. Det er derfor, de lugter så ækelt. Det er alle dem, der ikke ville lege mere.

Færøske Sólrún Michelsens novelleroman At danse med virkeligheden tager udgangspunkt i en piges opvækst i en nabobygd til Tórshavn i 50’erne og følger hende fra barndommen frem til nutiden. De stemningsmættede og indimellem foruroligende tekster tager læseren med på en labyrintisk erfaringsrejse i grænselandet mellem fantasi og virkelighed.

Birte Strandby på Bogvægten.dk
"Det er realisme for de hårdhudede, der kan tåle hverdagens gys og spøgelser. (...) Fortællekunsten er i særklasse, der er mange ubesvarede spørgsmål iblandet helt logiske forklaringer på adfærdsvanskeligheder. Velkomponeret, velskrevet, fængslende og irriterende læsning."  Læs hele anmeldelsen her

Lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter
"Bogens enkeltstående noveller bindes flot sammen af de gennemgående hovedpersoner (...) beskriver levende de forskellige skæbner i det lille samfund, og især de to hovedpersoners liv og indbyrdes forhold er gribende."


Sólrún Michelsen: At danse med virkeligheden