Forfattere m.m.

Jógvan Isaksen

Færøsk forfatter, litterat og kritiker, f. 1950

Jógvan Isaksen er mag. art. i nordisk litteratur og har siden 1986 været lektor ved Københavns Universitet. Siden sidst i 1970'erne har han været leder af det betydningsfulde færøske forlag Mentunargrunnur Studentafelagsins (Studenterforeningens forlag), der har været forlag for mange af færøsk litteraturs største navne. Isaksen var hovedredaktør af tidsskriftet Nordisk Litteratur/Nordic Literature fra 2000 til tidsskriftets ophør.

Efter mange år som flittig anmelder debuterede Isaksen i 1990 som krimiforfatter, og de indtil videre 7 bøger i hans serie om journalisten Hannis Martinsson - foruden 3 børnekrimier - har cementeret hans navn som Færøernes krimiforfatter nummer et. Desuden har han - både på færøk og dansk - skrevet, redigeret og udgivet en lang række bøger om færøsk litteratur samt billedkunst.

Isaksens krimier om Hannis Martinsson tælles blandt de mest eksporterede færøske romaner og er oversat til dansk, islandsk og tysk.

Krimier af Jógvan Isaksen på dansk
Andre udgivelser af Jógvan Isaksen på dansk
  • Mellem middelalder og modernitet : omkring William Heinesens prosa. 2004.
  • Livets geniale relief : omkring Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara. 2001.
  • Jørgen-Frantz Jacobsen: Den yderste kyst - og andre essays. Udvalg og efterskrift. 1999.
  • William Heinesen: Ekskursion i underverdenen. I udvalg og med efterskrift af Jógvan Isaksen, 1998.
  • Omkring Barbara : en antologi. Sammen med Jørgen Fisker, Nils Malmros og John Mogensen, 1997.
  • Færøsk Litteratur : introduktion og punktnedslag. 1993.
  • Ingen rose er rose hele dagen : Rói Paturssons digtning. 1988.
Priser og nomineringer
  • Færøernes litteraturpris for faglitteratur, 1994.

Jógvan Isaksen