Om forlaget

Hvad er forlaget TORGARD?

Forlaget Torgard blev startet i 2008 med det primære formål at udgive danske oversættelser af færøsk litteratur. I 2009 udvidede forlaget sin profil 'geografisk' med et par islandske titler og en canadisk krimi-serie. Og I år udvides kataloget sørme igen, så der nu også er danske originaludgaver på programmet.

Redaktionen har med glæde kunnet konstatere, at samtlige forlagets udgivelser er blevet anmeldt enten/både i den trykte presse og på nettet - som regel med gode anmeldelser endda. Og hele 2 gange har forlaget "ryddet" Politiken Bøgers forside. Så... helt ved siden af kan projektet næppe være.

Hugin Eide

Hugin Eide, boss etc.


Hvem står bag

Forlaget drives af Hugin Eide, født i Tórshavn i 1963, bosat i Danmark siden 1986. Uddannet bibliotekar og siden 1996 ansat på Dansk BiblioteksCenter (DBC) i Ballerup. Har i tidens løb puslet lidt med at være litteraturredaktør og anmelder på et par færøske blade. En del oversættelser af romaner og børnebøger til færøsk er det også blevet til, foruden en række filmproduktioner sammen med hustruen, filminstruktør Katrin Ottarsdóttir, senest 3 portrætfilm om hhv. billedhuggeren Hans Pauli Olsen, digteren/multikunstneren Tóroddur Poulsen samt forfatteren Jóanes Nielsen. Se mere på www.bluebirdfilm.dk